SPØRGSMÅL

Spørgsmål og svar

Alt det, folk plejer at spørge om, før de sætter sig ved bordet. Finder du ikke svaret, så skriv til hello@piratbridge.dk.

Hvad er Piratbridge?

Piratbridge er et dansk stikspil for 3–6 spillere, hvor hver spiller melder, præcis hvor mange stik de tager i runden.

Rammer du din melding, får du point. Tager du for få eller for mange stik, mister du point. Den med flest point efter sidste runde vinder.

Læs reglerne →

Hvad kaldes spillet ellers?

Piratbridge kendes også som Tændstik.

Hvor mange kan spille?

Piratbridge er et kortspil for 3, 4, 5 eller 6 personer.

Spiller du mod computeren, vælger du selv, hvor mange I er ved bordet.

Er Piratbridge et godt kortspil til julefrokosten og hyggelige aftener med familie og venner?

Ja. Reglerne er hurtige at lære, og alle er med i hver eneste runde, så ingen sidder over.

I kan spille med et almindeligt kortspil ved bordet eller online på piratbridge.dk, også når I ikke er samme sted.

Læs reglerne →

Er det gratis?

Ja, det er gratis at spille Piratbridge på piratbridge.dk. Du skal bare oprette en bruger.

Opret bruger →

Kan man spille på mobilen?

Ja, Piratbridge spilles direkte i browseren på mobil, tablet og computer. Der skal ikke installeres noget.

Kan man spille alene?

Ja, du kan spille mod computeren når som helst.

Under Træning kan du også øve dig i melding, trumf, 1-kortsrunder og andre situationer med korte øvelser.

Hvordan bliver man bedre til Piratbridge?

Lær at tælle de stik, din hånd ikke kan undgå, og meld det antal, du mest sandsynligt tager.

Vi har samlet tommelfingerreglerne for melding, trumf, 1-kortsrunder, renonce og kamp og kryber, og du kan øve dem i Træning.

Se strategi og tips →

Hvordan spiller man med venner?

Opret et spil under Multiplayer og send invitationslinket til dine venner, eller inviter dem, du er venner med på siden.

Dine venner kan også skrive lobbyens kode på 6 tegn. Multiplayer tæller i din statistik, men ikke i din rank.

Hvad er Ranked?

I Ranked spiller du online om rankpoint. Din placering i spillet flytter din rank, og du kan stige mod toppen af ranglisterne.

Hvordan tæller man point i Piratbridge?

Rammer du en melding på 1 eller flere stik, får du 10 point plus 1 point per stik.

Melder du 0 og tager 0 stik, får du 5 point. Rammer du ved siden af, mister du 1 point for hvert stik, du er forkert, uanset om det er for få eller for mange.

Hvor mange runder er der?

Der er dobbelt så mange runder, som der gives kort i første runde. Med 8 kort er der 16 runder.

Antallet af kort falder med ét pr. runde ned til 1, runden med 1 kort spilles to gange, og så stiger det igen op til start.

Hvordan findes trumf?

Efter hver uddeling vendes det øverste af de resterende kort, og dets kulør er trumf i runden.

Højeste trumf vinder stikket. Er der ingen trumf i stikket, vinder højeste kort i den kulør, der blev spillet ud.

Skal man bekende kulør?

Ja, har du et kort i den kulør, der blev spillet ud, skal du spille den kulør.

Har du ingen kort i kuløren, må du spille et hvilket som helst kort, også trumf.

Hvad er en 1-kortsrunde?

I de to runder med kun 1 kort ser du alle de andres kort, men ikke dit eget.

Du melder 0 eller 1 ud fra det, du kan se, og så afgøres stikket med det samme.

Hvad betyder kamp om stikkene og kryber?

Når alle har meldt, sammenlignes summen af meldingerne med antallet af stik i runden.

Er summen højere, er der kamp om stikkene. Er den lavere, er det en kryber. I begge tilfælde må mindst én spiller ramme ved siden af.

Hvor gammel skal man være?

Du skal være mindst 15 år for at oprette en bruger på Piratbridge.

Hvem står bag Piratbridge?

Piratbridge er lavet af Oliver, som lærte spillet af sin kærestes familie. Du kan skrive til hello@piratbridge.dk.

Læs historien bag siden →