REGLER

Sådan spilles Piratbridge

Et stikspil for 3–6 spillere med et almindeligt kortspil. Meld præcist, tag dine stik, og saml flest point.

01

Kortrangering

Piratbridge spilles med et almindeligt sæt på 52 kort uden jokere. 2 er det laveste kort, og es er det højeste.

2 of spades
3 of spades
4 of spades
5 of spades
6 of spades
7 of spades
8 of spades
9 of spades
10 of spades
J of spades
Q of spades
K of spades
A of spades
LAVESTHØJEST
02

Runder

Spillet foregår i runder. I hver runde er én spiller dealer, og spilleren til venstre for dealeren har første udspil. Dealeren skifter med uret efter hver runde.

Første runde har flest kort. Derefter får alle ét kort mindre per runde, ned til 1 kort. Runden med 1 kort spilles to gange i træk, og så går det op igen til samme antal som i første runde. Antallet af runder er derfor kort i første runde × 2. Der kan højst være så mange kort i første runde, som bunken rækker til: 17 for 3 spillere, 13 for 4, 10 for 5 og 8 for 6.

EKSEMPEL | 8 KORT16 runder
03

Trumf & ubrugte kort

4 of hearts
TRUMF
  • De kort, der ikke bliver delt ud, bliver i bunken med bagsiden opad.
  • Det øverste kort i bunken vendes og bestemmer rundens trumfkulør. Bliver alle kort delt ud (4 spillere med 13 kort), er der intet kort at vende, og spar er trumf.
  • Ikke alle kort er i spil. Det skal du tænke på, når du melder.

Trumf er rundens stærkeste kulør og slår alle andre kulører. En trumf kan også slå en anden trumf med lavere værdi. De tre øvrige kulører er lige stærke og tager kun stik i den kulør, der er spillet ud i.

04

Spil af stik

  • Den, der har udspil, lægger første kort og bestemmer kuløren.
  • Du skal bekende kulør, hvis du kan.
  • Har du ikke kuløren, er du renonce og må spille et hvilket som helst kort, også trumf.
  • Højeste trumf vinder stikket. Er der ingen trumf, vinder det højeste kort i udspillets kulør.
  • Vinderen af stikket spiller ud i næste stik.
EKSEMPEL | TRUMF ♥
9 of spades
Mads | udspil
K of spades
Dig
4 of hearts
Freja | tager stik
2 of spades
Ida

Der spilles ud i spar. Freja er renonce og trumfer med 4♥, som tager stikket over spar konge.

05

Meldinger

Før hver runde melder alle samtidig, hvor mange stik de regner med at tage, fra 0 op til antallet af kort på hånden. Det handler ikke om at melde højt, men om at melde rigtigt: Kun en præcis melding giver pluspoint.

MELDT3
STIK2
Ved bordet ser du hele tiden din melding og hvor mange stik du har taget.

Når alle har meldt, lægges meldingerne sammen. Summen bestemmer rundens type:

Kamp om stikkene10 meldt | 8 stikDer er meldt flere stik, end der er. Nogen går ned.
Kryber6 meldt | 8 stikDer er meldt færre stik, end der er. Nogen får for mange.
Lige på8 meldt | 8 stikSummen går op. Alle kan i princippet gå hjem.
06

1-korts-runder

Runderne med ét kort spilles anderledes: Du kan se alle de andres kort, men ikke dit eget. Du melder 0 eller 1 ud fra det, du kan se, og trumfkuløren.

Q of spades
Freja
7 of diamonds
Mads
10 of hearts
Ida
PB
DIG

Udspil og kulør gælder som normalt: Spilleren til venstre for dealeren spiller ud, og trumf slår de andre kulører. Når alle har meldt, vendes kortene, og stikket afgøres af sig selv.

07

Pointsystem

  • Går du hjem på en melding på 1 eller flere stik, får du 10 point plus 1 point per stik.
  • Melder du 0 og får 0 stik, får du 5 point.
  • Rammer du ikke din melding, mister du 1 point per stik, du er forkert, uanset om det er for få eller for mange.
MELDTSTIKPOINT
3310 + 3+13
00ramt 0+5
321 forkert−1
341 forkert−1
022 forkert−2
08

Valgfrie regler

Under Avancerede indstillinger kan du slå to ekstra regler til: i lobbyen, hvis du er vært for et online spil (Ranked eller Multiplayer), og når du sætter et singleplayer-spil op. Begge er slået fra, til nogen vælger dem.

  • 0 stik giver 10 point: Melder du 0 og får 0 stik, får du 10 point i stedet for 5. Resten af pointsystemet er det samme.
  • Spar er altid trumf: Spar er trumf i alle runder. Der vendes intet kort fra bunken, så alle kort, der ikke bliver delt ud, bliver liggende med bagsiden opad.
EKSEMPEL | SPAR ER ALTID TRUMF ♠
A of hearts
Mads | udspil
K of hearts
Dig
2 of spades
Freja | tager stik
A of diamonds
Ida

Der spilles ud i hjerter. Freja er renonce og tager stikket med spar 2, fordi spar er trumf.

Online vælger værten også, hvor lang tid man har til hvert bud og kort: 10, 20, 30, 60 eller 120 sekunder, eller ubegrænset. Normalt er der ingen tidsgrænse. Med tidsgrænse kan spillet sættes på pause, hvis alle ved bordet siger ja, og det fortsætter, når alle har trykket Klar. I singleplayer er der ingen tidsgrænse.

09

Spillets afslutning

Når alle runder er spillet, lægges pointene sammen. Spilleren med flest point vinder. Ender to eller flere med samme antal point, deler de placeringen.

Spil nu
10

Rank

Når du spiller Ranked-spil mod andre spillere, vinder eller mister du rank-point, og din rank stiger eller falder. Spil i Multiplayer-lobbyer, spil mod computeren og spil med kun én rigtig spiller giver ikke rank-point.

Hvor mange point du får, afhænger af din placering. Vinderen får 50, den sidste mister 20, og placeringerne imellem er fordelt jævnt. Deler du placering med en anden, deler I pointene. Forlader du spillet før tid, tæller du som sidst.

SPILLERE1.2.3.4.5.6.
3+50+15−20–––
4+50+27+3−20––
5+50+33+15−2−20–
6+50+36+22+8−6−20

Din rank spiller også ind. Slår du en spiller med højere rank, får du mere, og slår du en med lavere rank, får du mindre. Taber du til en med lavere rank, mister du mere, og taber du til en med højere rank, mister du mindre. Er I på samme rank, er det præcis tallene i tabellen. Computerspillere tæller ikke med i sammenligningen.

  • Bronze0–999 point
  • Sølv1000–1999 point
  • Guld2000–2999 point
  • Platin3000–3999 point
  • Diamant4000–4999 point
  • Mester5000+ point

Hver rank har fem trin, fra V (laveste) til I (højeste). Der er 200 point mellem hvert trin og 1000 point mellem hver rank. Du starter på Bronze V. Når du først har nået en rank, kan du ikke falde ud af den igen, men du kan godt falde et trin ned inden for den.